29/05/2026
💙Foreningslivet er hjertet i vores lokalsamfund💙
I Danmark er vi verdensmestre i fællesskaber. Hver eneste dag skaber tusindvis af frivillige rammerne for idræt, bevægelse, oplevelser og sammenhold – og det gælder i høj grad også her i Vordingborg Kommune🫶🏼
Torsdag aften var det tid til uddeling af årets idrætspriser i Vordingborg Kommune.
Aftenen blev budt velkommen af konferencier Phillippa Maigaard, efterfulgt af velkomsttale ved Borgmester Michael Seiding Larsen🎤
Vordingborg Kommunes mange mestre stod dernæst til en velfortjent hyldest, hvorefter aftenens musikalske indslag flot blev leveret af det succesfulde danske band Fräulein🎼🎸🥁
Spændingen var stor da årets talent skulle kåres og vinderen blev håndboldtalentet fra NFH, Thea Kærholm Olsen, som dermed fik overrakt en check på 20.000 kr.🤾♀️
Senere blev Sport Møn kåret som årets forening og vinderen som årets idrætsleder blev Tina Ørum Hansen fra Gymnastikforeningen Præstø Fjord🤸
Som aftenens sidste prismodtager, skulle næste medlem af Hall of Fame udpeges📜
Hall of Fame prisen blev etableret sidste år og det er en stor ære for os i DGI Huset Vordingborg, at facilitete denne æresvæg, som pryder personer i foreningslivet, som har ydet en helt ekstraordinær indsats i frivillighedens tjeneste🤜🏼🤛🏼
Det nye medlem af den eksklusive klub blev Annelise Karlshøj fra Vordingborg Gymnastikforening, som fremover vil være præsenteret på væggen ved indgangen til Arena Storstrømmen.
Ligeledes følger en check på 5.000 kr.👏🏼
Motivationen for at udpege Annelise er klar og ganske åbenlys👏🏼
Annelise har været instruktør i 60 år og hun har siddet i bestyrelsen i VGF i 30 år, heraf 23 år som formand👏🏼
Annelise har igennem alle disse år været en central drivkraft bag fællesskabet i VGF og dermed medvirkende til at skabe nye initiativer og arrangementer, med henblik på at styrke fællesskab og udvikling, ikke bare i foreningen, men for hele Vordingborg Kommune👏🏼
Stort tillykke til Annelise og alle øvrige mestre, nominerede og prismodtagere👏🏼
Tusind tak til alle frivillige kræfter i Vordingborg Kommune🙏🏼
Tusind tak til alle sponsorer, Vordingborg Idrætsråd, samt en stor tak til Bosei Idrætshøjskole, for at gøre plads til det fine arrangement og servering af god mad🙏🏼