Vi tilbyder skræddersyede løsninger med konkurrencedygtige priser til både private og erhverv. Kawa Clean består af et vaskeægte sønderjysk team født og opvokset i Tønder, som vægter kvalitet, troværdighed og kundetilfredshed særligt højt. Vi tilgår alle opgaver med et positivt mindset, hvor vi med passion sætter en ære i et perfekt resultat, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Privatren
gøring
Hos Kawa Clean ved vi hvor kostbar din tid er. Derfor tilbyder vi privatrengøring af høj kvalitet, som gør dit hjem skinnende rent og din hverdag meget lettere. Vi tilbyder en fast rengøringsaftale efter dit behov hvad enten det er ugentligt, månedligt eller blot hjælp til en enkelt grundig hovedrengøring. Pak støvsugeren væk og lad os gøre arbejdet for dig, så du i stedet kan bruge tiden på noget værdifuldt. Vi medbringer selv rengøringsmidler og udstyr, som alt er inkluderet i prisen. Læn dig tilbage og lad os levere et godt resultat, som lever op til dine forventninger. Erhvervsrengøring
Hos Kawa Clean forstår vi vigtigheden af et rent og velholdt arbejdsmiljø for både medarbejdere og kunder. Lad os sikre kvalitetsrengøring så din virksomhed altid viser sig fra sin bedste side og fremstår professionel, ordentlig og indbydende. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede løsninger, der passer til netop din virksomheds behov. Vi garanterer et positivt og imødekommende personale, som tilgår sit arbejde med fuld diskretion. Flytterengøring
Hos Kawa Clean ved vi hvor stressende og uoverskuelig det kan være at skulle flytte. Det er ofte en længerevarende proces fyldt med et hav af forskellige arbejdsopgaver, hvor særligt flytterengøringen er et omfattende og tidskrævende projekt, som man virkelig gerne vil være foruden. Derfor tilbyder Kawa Clean at påtage sig denne vigtige opgave, hvor vi udfører en omfattende flytterengøring, så du kan overdrage dit gamle hjem i ren og pæn stand, imens du selv kun behøver at fokusere på dit nye hjem. Vinduespudsning
Rene og indbydende vinduer fuldender dit hjem eller din virksomheds look. Nydelige og rene vinduer forbedrer lysindfaldet og bidrager samtidig til et godt førstehåndsindtryk. Kawa Clean tilbyder indvendig vinduespudsning, så dine vinduer fremstår perfekt skinnende uden fedtpletter og irriterende striber. Sommerhusrengøring
Kawa Clean tilbyder sommerhusrengøring langs den sydlige vestkyst og i de hyggelige sønderjyske feriebyer. Vil du sikre at dit sommerhus altid fremstår rent og pænt til nye gæster eller når du selv skal bruge huset til afslapning, så tilbyder vi en skræddersyet løsning til netop dit behov. Vi garanterer en ordentlig rengøring, så du bekymringsfrit og med stolthed kan udleje dit sommerhus gang på gang.