02/09/2025
Vidste du godt, at biodiversitet ikke behøver at være “vild med vilje”?🍄
De seneste tre år har vi arbejdet eksperimenterende med biodiversitet og konceptet “Vild med vilje”. I samarbejde med en boligforening i Kolding har vi anlagt fem bede med fokus på biodiversitet, baseret på vores egen fortolkning af, hvordan artsrige beplantninger kan integreres i forskellige haver.🪴🪻🌷
Mange forbinder biodiversitet i haven med blomsterfrøblandinger – og de kan bestemt være en god start.🌱 Men vores erfaring viser, at disse blandinger ofte mister deres mangfoldighed allerede efter et par år. Typisk ender man med mest græs, tidsler og enkelte blomster som valmuer.🌸🌷
Derfor har vi i stedet eksperimenteret med forskellige hjemmehørende stauder – altså flerårige planter, som naturligt hører til i den danske natur. 🌳🌿Vi har forsøgt at udvikle staudebede, der både er attraktive, gode for biodiversiteten, og som kræver minimalt vedligeholdelse. Målet har været at finde en løsning, der passer til almindelige haver – og som nærmest passer sig selv.🪻🌻
Vi har udvalgt fem særligt velegnede, hjemmehørende staudearter, der har udmærket sig ved deres hurtige etablering, lange blomstringsperiode og minimale behov for pleje. Vi håber at inspirere andre til, at se på deres have og uderum, og prøve at skabe mere liv i haven – både for mennesker og natur. Det vigtigste at have med, når man arbejder med biodiversitet er en smule tålmodighed og stædighed for at lykkes med det🍁🍄🌼