30/12/2021
Juledagene går på hæld, og i morgen fejrer vi nytåret, hvor vi traditionen tro siger farvel til det gamle år og byder det nye år velkommen.
Året, vi siger farvel til, startede med restriktioner og nedlukninger pga. Covid-19, og vi slutter året af med skyhøje smittetal, restriktioner og isolation.
Endnu et år hvor vi til trods for en dejlig lang coronapause henover sommeren og sensommeren har måttet “skøjte” rundt i “coronaarenaen”, og her sidst på året og henover julen har smitte og isolation været det helt store samtaleemne. Til trods for at vi efterhånden har vænnet os til at vende op og ned på vores tilværelse og passe ekstra godt på både os selv og hinanden, mærker vi alle trætheden og frustrationerne over restriktioner, afsavn, frygt og afmagt.
I Lysdal Hjemmeservice har vi selvfølgelig - igen i år - også mærket de udfordringer, Covid-19 bringer med sig, men heldigvis bød sommeren og sensommeren på lave smittetal, og vi kunne alle sænke skuldrene lidt og nyde samværet med hinanden uden frygten for smitte.
Det var utrolig befriende og gav fornyet energi, men ingen tvivl om, at vi alle er ved at været udbrændte, og i denne tid har vi brug for ekstra omsorg overfor og opmærksomhed på hinanden.
I løbet af sommeren og sensommeren har vi oplevet en stigende efterspørgslen på vores assistance, hvilket jeg er meget stolt og beæret over.
I den anledning vil jeg gerne sende en kæmpe stor tak til alle jer vores dejlige kunder, for det er takket være jer og ikke mindst jeres varme anbefalinger, at der strømmer nye kunder til ❤️
Da vi i løbet af sensommeren efterhånden stod i den situation, at vi måtte sige nej til akutte opgaver og sætte nye kunder på venteliste pga. manglende timer i døgnet, og samtidig viste, at Pia skulle opereres i sin hånd i starten af december og herefter være sygemeldt i 8 uger, gik vi på jagt efter en ny kollega. Tanken var, at vores nye kollega skulle starte med at vikariere for Pia, og herefter have sine egne kunder. Og heldigvis var der ikke langt fra tanke til handling, så d. 1. oktober kunne vi byde velkommen til Lene Toft. Lene er uddannet social og sundhedshjælper, og hun har de sidste 17 år arbejdet ved Morsø Kommune i udegruppen på Sydmors.
Vi er nu et team på 6 faste medarbejdere i Lysdal Hjemmeservice.
Rikke, Kim, Pia, Anni, Lene og mig (Vivian). Derudover er min ældste datter Amalie også ansat i firmaet. Og da hun har et sabbatår indtil sommeren 2022, trækker vi på hendes arbejdskraft, når vi har brug for det.
Et tilbageblik på 2021 er igen i år med blandede følelser. Men de følelser der stadig fylder allermest er taknemmelighed og ydmyghed.
- Taknemmelighed og ydmyghed for at have nogle helt fantastiske medarbejdere - nye som “gamle”, som viser et helt unikt ejerskab i Lysdal Hjemmeservice og stor omsorg for vores kunder ❤️
- Taknemmelighed for vores helt fantastiske kunder - nye som “gamle”, som i den grad har været loyale, imødekommende, fleksible, rummelige og udvist stor omsorg overfor mine medarbejdere og mig ❤️
-Taknemmelighed og ydmyghed for, at vi stille og roligt vokser uden vokseværk og kun møder positiv opbakning og omsorgsfuld konstruktiv kritik fra nær og fjern ❤️
Vores nytårsforsæt forbliver uændret ❤️
"Fortsætte det gode arbejde og stadig have hjertet med os i alt, hvad vi kommer ud til.
Vi vil fortsat prioritere en tæt dialog og fleksibilitet til alle vores kunder, og ikke mindst gøre vores ypperste for at imødekomme den enkeltes behov og ønske om vores hjælp".
I ønskes alle et rigtig godt nytår og tusind tak for mange vidunderlige stunder i 2021. Vi glæder os alle til at tage fat på 2022 ❤️
Pas på jer selv og hinanden ❤️
Rikke, Kim, Anni, Pia, Lene, Amalie og Vivian