17/11/2025
🌟 Vi har en ledig plads til en praktikant i vores vaskeri 🌟
– til dig der kan li’, når tempo, system og konkrete opgaver er en del af dagligdagen
Hos Horsens Rengøring samarbejder vi med Jobcenter Horsens om praktikforløb – og lige nu har vi en ledig plads i vores vaskeri.
Forløbet er oplagt til dig, der skal arbejdsprøves, finde dit tempo, trappes op i timer, afklare din arbejdsevne eller bare gerne vil teste, hvordan det føles at være en del af et team.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lave noget og trives i en hverdag med faste rutiner og konkrete opgaver, du kan se resultatet af.
Her bliver du en del af et lille team, hvor dagen kører stærkt, humøret er godt – og hvor du spiller en vigtig rolle i at holde hele virksomheden kørende for vores 60+ medarbejdere.
Praktikperioden vil bl.a. bestå af:
💚 Vask og klargøring af klude og mopper
💚Brug af industri-vaskemaskiner (du bliver oplært – det er nemt at gå til)
💚At holde styr på rutiner og forbrugslager
💚At sikre, at alt er klart til næste dags opgaver ude i marken
💚 Opfyldning af varer i butik.
💚Indpakning af årsgaver til medarbejdere.
Du passer godt ind hos os, hvis du:
✔️ Trives med tydelige opgaver
✔️ Kan lide lister, systemer og en arbejdsdag med rytme
✔️ Går op i, at tingene bliver gjort ordentligt
✔️ Kan stå op og være fysisk i gang (også med plads til pauser)
✔️ Møder stabilt og har lyst til at være en del af et team
Vi tager vores sociale ansvar seriøst – ikke med store ord, men i praksis. Så der bliver selvfølgelig taget hensyn til dine skånehensyn.
Det betyder, at du kan starte dér, hvor du er, og arbejde dig op i dit eget tempo, samtidig med at du har en hverdag, hvor du laver noget konkret, meningsfuldt og vigtigt.
📍 Arbejdsplads: Horsens Midtby
📩 Interesseret? Kontakt din jobkonsulent/vejleder eller send mail til [email protected] og skriv “praktik vaskeri” i emnefeltet samt et par linjer om dig selv og dit telefonnummer.