13/03/2026
BILLIG RENGØRING - hvad er dét?
Vi oplever hvordan markedet for privat rengøring har udviklet sig til en reel pris-krig. Alle forsøger at hale kunderne ind med store rabatter, tilbud og lovning om XYZ ekstraydelser - hvis bare kunden skriver under på en rengøringsaftale.
Gennem årene har vi forsøgt at holde os ude af pris-krigen, af den simple årsag, at de kære rengøringsteams ikke kan leve af rengøringen, hvis de skal presses på prisen. Det er ikke en guldgrube at gøre rent i forvejen - det tror vi, de fleste er klar over.
Oveni dette, giver det ydermere rengøringsteamet et pres, som absolut ikke garanterer en god rengøring. Tværtimod. Det lander ofte i ustabile aftaler, sygdom og hastværk.
Et ordentligt arbejdsmiljø betyder meget for os alle sammen - og vi vil alle gerne kunne betale vores regninger og hushold, med den indtjening vi lander hver måned ♥️