16/03/2020
Kære alle kunder
Mange skriver til os, om vi stadig renser tagrender. Det korte svar er ’ja’!
Vi servicerer både hospitaler, ældrecentre, plejeboliger og private boliger, så længe det kan lade sig gøre.
Hvis man er nødsaget til at isolere sig i hjemmet, er det væsentligt, at det er et hjem uden vandskader eller skimmelsvamp.
Vi har derfor valgt at løfte vores del af samfundsansvaret ved at hjælpe de steder, som er kritisk ramte af fyldte tagrender.
Vi har dog taget vores forholdsregler, som vi gerne vil oplyse om:
1. Alle medarbejdere har fået valget, om de vil arbejde eller være derhjemme. Samtlige medarbejdere har valgt at arbejde.
2. Vores medarbejdere vil ikke være i kontakt med kunder.
3. Alle rensehold bliver begrænset til 2 mand pr. hold.
4. Vi renser ikke længere ud gennem vinduerne fra kundernes lejligheder.
Vandskader tager desværre ikke hensyn til pandemier. Vi glæder os til fortsat at rense jeres tagrender og sørge for, at vandet løber de rigtige steder hen, og ikke ind i stuerne, hospitalsgangene, eller plejeboligerne.
De bedste hilsner TagrendeRensen